25/02-2023

To gode kampe gav 2 point

2 vigtige point i Skanderborg til aften

Vi har spillet to kampe på en uge. I onsdag mod København hjemme i Green Sports Arena og i dag på udebane i Skanderborg. 

I onsdag spillede pigerne en rigtig godkendt kamp, men den gav desværre ikke point trods en fremragende præstation af Elin i målet, som også sendte hende på Rundens Hold efter en redningsprocent på knap 43%. 

Kampen var tæt hele vejen og bølgede frem og tilbage. Det var ligaens 2 topscorer i direkte duel, Jane Mejlvang og Stine Jørgensen. Den duel blev uafgjort med 6 mål af hver. Også præstationerne i de to mål var ret så lige, så det var alt i alt marginalerne som gjorde udfaldet og desværre ikke gav os point. Et dobbeltovertal, 6 mod 4, og en form for matchbold, blev ikke udnyttet og endte med at blive en dyr omgang. Vi kæmpede til det sidste, men endte med et knebent nederlag på 28-25. 

Idag har vi været en tur i Skanderborg. En meget vigtig kamp i forhold til kampen i vores ende af tabellen. Det er ikke mange sejre vi har taget på udebane, men i aften blev der lavet lidt om på denne statistik. 

Pigerne spillede en særdeles god kamp over hele linjen. De 2 hold fulgtes godt ad det første kvarter/ tyve minutter inden vi trak en smule fra og skaffede os en pauseføring på 18-13. I anden halvleg blev føringen udbygget og arbejdet gjort færdig med tålmodighed angrebsspil, koncentreret afslutninger og Marigona som styrede angrebsspillet med stor kontrol, hvor hun angreb efter angreb satte det flot op og spillede sine medspillere rigtig gode samtidig med, at hun selv hele tiden var en trussel mod Skanderborg. 7 mod 6 spillet blev et vigtig våben i dagens kamp, hvor der ikke blev lavet mange fejl og dumheder, men derimod spillet efter planen. Tålmodigt og med is i maven, til den helt rigtige chance opstod. 38 mål hører også til sjældenhederne.

I midterforsvaret stod Rikke og Nanna stabilt hele kampen i Carolines fravær. Efter det første kvarter, hvor der var lidt udfordringer, fik det rettet godt til og spillede en kanon kamp.   

Der var generelt mange spillere som gjorde det godt og vores scoringsprocent var høj. En fantastisk god sejr på udebane lørdag aften i Skanderborg sender os op på en 10. plads. 

Jane Mejlvang blev dagens spiller med 9 mål på 11 skud og 4 assists. Alberte og Nanna var begge mrs. 100 % med 7 på 7 og 3 på 3 - STÆRKT!DE øvrige spillere brændte også kun få i dag, hvilket var utrolig godt at se.  

Nu ser vi frem mod endnu en VIGTIG kamp mod SønderjyskE d. 07. marts på hjemmebane. Vi håber der er mange som vil komme og heppe, så vi kan hive 2 point mere til kontoen. 

   

   

Forrige Næste

Relaterede nyheder