11/03-2022

Julie Holm fortsætter

Julie Holm som på nuværende tidspunkt er den mest scorende højreback, i Bambusa Kvindeligaen, i åbent spil med 103 mål, hvor ingen af de mål er lavet på straffe, fortsætter i Ringkøbing Håndbold. Julie Holm har i denne sæson været på en lejeaftale fra Holstebro Håndbold og nu er hun på kontrakt i Ringkøbing i næste sæson.

Julie Holm fortæller om underskrivelsen af kontrakten " Jeg syntes Ringkøbing Håndbold på mange måder har levet op til alt hvad jeg havde håbet. Jeg har været glad for Jesper, pigerne og alle omkring holdet og derfor har det været et af de nemmere valg at forlænge med klubben. Jeg er utrolig stolt af, hvad vi indtil videre har opnået som oprykkere, og håber vi kan fortsætte næste år og få etableret Ringkøbing Håndbold i ligaen. Derudover ser jeg også muligheden for at ligge endnu flere lag på mit eget spil, hvilket Jesper Holmris kan være en stor hjælp til."

Træner Jesper Holmris er begejstret for at have Julie Holm med igen i næste sæson og siger " Julie Holm og Ringkøbing Håndbold har fra første dag været et godt match og vi er derfor på alle måder glade og stolte over, at Julie fortsat skal være en del af Ringkøbing Håndbold. Julie Holm kom til Ringkøbing med et stort ønske om en større rolle og mere spilletid. Hun har fået stor tillid, fundet sig godt til rette på holdet og kvitteret med den ene gode præstation efter den anden. Julie er en utrolig dygtig spiller med nogle helt særlige spidskompetencer og der er ingen tvivl om det kæmpe store potentiale. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med.

          

Forrige Næste

Relaterede nyheder